Kommuneplan
2013-2024

  

Busdrift

Busdriften er med til at binde transportsystemer og lokalområder sammen og er vigtig for mange borgere i deres dagligdag.

Statistikken viser, at især skolesøgende børn og unge, ældre uden bil og handicappede er afhængige af at kunne transportere sig med bus. Omtrent halvdelen af alle busture foregår mellem hjemmet og henholdsvis arbejdsplads, skole eller et uddannelsessted. 

 

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • udvikle en bæredygtig infrastruktur som understøtter erhvervsudvikling og bosætning
  • løbende vurdere den offentlige transport i byerne og landdistrikterne for at sikre den mest målrettede, fleksible og effektive offentlige transportstruktur

Redegørelse

Den kollektive bustransport i Kalundborg kommune har tre hovedopgaver:

  • socialt: at give et transporttilbud til personer uden andre muligheder
  • trafikalt: at give bilister et alternativ
  • miljømæssigt: at udføre transporten på den miljømæssigt bedste måde

Den sociale opgave er en blanding af lovpligtige myndighedsforpligtelser og kommunens
egne ønsker mht. hvilket transporttilbud, man ønsker at give fx børn, unge og
ældre. Den trafikale opgave vil der være behov for at styrke i takt med, at trængslen på
det overordnede vejnet øges. Kommunens ønske om at bidrage til en bæredygtig udvikling stiller desuden krav til bussernes udnyttelse og materiel.

 

Hvem benytter busserne?

Den kollektive trafik er vigtig for hele kommunen. Såvel Kalundborg by som lokalcentrene og landsbyerne har brug for busbetjening. Busdriften binder lokalområderne sammen og er vigtig for mange borgere. Det gælder især skolesøgende børn og unge, ældre uden bil og handicappede, der er afhængige af at kunne transportere sig med bus.


Busbrugerne i Kalundborg er karakteriseret ved, at der er relativt mange kvinder og forholdsvis mange børn og unge samt, at rejseformålet hyppigt er uddannelse og arbejde. Der er forskelle i profilen af brugerne af de forskellig bustyper. I regionalbusserne er der mange, som skal på arbejde. I lokalbusserne er der mange børn og unge, som skal til deres skoler og uddannelsessteder, og relativt mange ældre, som skal på indkøb eller har andre ærinder i de større byer.

 

Bussernes betydning for landsbyerne

For landsbyerne spiller busbetjeningen en særlig rolle. Antallet af passagerer pr. afgang vil aldrig komme op i nærheden af antallet af passagerer i byerne, men hvor man i byerne kan vælge at gå eller cykle som alternativ til bussen, så har borgere, der bor på landet, og som ikke har bil, ikke noget alternativ. Busbetjeningen har især betydning for familier med skolesøgende børn og unge, der benytter bussen til ungdomsuddannelse og fritidsaktiviteter. Også ældre, der ikke længere har bil, men som bor i en landsby uden dagligvareforsyning, er afhængige af den kollektive trafik.

 

Busplan 2014

I 2012/2013 har kommunen, i samarbejde med Movia, gennemført en nærmere undersøgelse af kørselsønsker mv. med henblik på at få et godt grundlag for ’Trafikbestilling 2013’. Ønsket er at få flere brugere af den kollektive trafik og en bedre selvfinansieringsgrad af de kommunale ruter. Følgende elementer er indgået i arbejdet:

  • Ændringer/omlægninger uden serviceændringer med færre busser
  • Ændringer der giver en mere hensigtsmæssig betjening
  • Ændringer med fokus på virksomhedsbetjening
  • Ændringer med serviceændringer, fx færre ture på linjer med svag belægning
  • Ændring af betalingsvilkår i den åbne del af Flextrafik
  • Fokus på bussernes størrelse, udledning m.v.

Ambitionerne med busplanen er at få omlagt den kollektive trafik, så den bliver brugt mere optimalt. Dette sker dels for at reducere udgifterne til busdrift og dels for at understøtte den transport der virkelig er behov for - dvs. flere passagerer i busserne og mere fleksibel busdrift, fx i form af FlexTrafik (mulighed for at udnytte taxaer og minibusser, som i forvejen anvendes til at opfylde en række specielle kørselsopgaver). I forbindelse med arbejdet med busplanen er det vigtigt at sikre tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne, herunder også ungdomsuddannelserne, samt gode forbindelser for ind- og udpendlere. Med henblik på den almene sundhedstilstand skal der også være fokus på de bløde trafikanters muligheder i det samlede infrastrukturbillede.

 

Arbejdet har resulteret i "Busplan 2014", som er godkendt af Kommunalbestyrelsen i april 2013.

 

Stationer og stoppesteder

Stationerne er mødestedet for busser og tog. Mange myndigheder skal samarbejde om indretningen af stationerne. Kalundborg Kommune har et særligt ansvar for indretningen
af forpladserne.


Movia har taget initiativ til et samarbejde mellem de kommuner, som de to lokalbaner Odsherredsbanen og Høng-Tølløsebanen kører i, for at opnå en bedre og måske mere ensartet indretning og design af stationerne og deres udstyr.

 

Der er stor forskel på, hvor mange busser og passagerer, der er på de enkelte stoppesteder i Kalundborg kommune. Det bør løbende vurderes, om stoppestederne er lokaliseret de rigtige steder. Ved om- og nybygninger i kommunen skal der måske etableres nye stoppesteder. Og nogle stoppesteder benyttes måske så sjældent, at der ikke længere er grund til at opretholde dem. Kalundborg Kommune og Movia vil løbende vurdere behovet for at etablere nye og nedlægge gamle stoppesteder.  

 

Miljø og klima

Drivhusregnskabet for Kalundborg Kommune som geografisk område viser, at transport årligt bidrager til CO2-udledningen med knap 123.000 tons, heraf stammer ca. 85 % af CO2-udledningen fra personbiler, vare- og lastbiler.

 

Kalundborg Kommune ønsker at være en grøn kommune. Det gælder også på transportområdet. Et middel er at få flere til at benytte kollektiv transport. Et andet middel er at gøre den kollektive transport mere miljøvenlig. Der er behov for fleksible løsninger i områder med lav befolkningstæthed og mulighed for i højere grad at kombinere bus- og cykeltransport. Overflytning af flere ture fra bil til kollektiv transport vurderes at være mest realistisk i de lange pendlerrejser mod Hovedstadsområdet. De stigende trængselsproblemer gør det mindre attraktivt at køre i bil mellem Kalundborg og Hovedstadsområdet.

 

Busmateriellets miljømæssige standard fastlægges i kontrakten mellem Movia og entreprenøren. Kalundborg Kommune kan påvirke ved at stille krav til hvilken standard, man ønsker, eventuelt med forskellige standarder. De primære miljøpåvirkninger fra busserne kommer fra udstødningsgasser. Busdriftens udledning af udstødningsgasser er faldet markant de seneste år. I Movia kører langt den største del af busserne nu med partikelfiltre eller tilsvarende teknologi, der sikrer en lav udledning af partikler. Trafikselskabet Movia sætter – i samarbejde med kommuner og regioner – løbende fokus på kravene til bussernes miljøstandard, når der indgås nye kontrakter om buskørsel. Fra 2007 er der indført årlige miljøsyn af busserne. Det er med til at sikre, at miljøkravene overholdes i hele kontraktperioden.  

 

I forbindelse med implementering af 'Busplan 2014' i Kalundborg Kommune søges der i samarbejde med Trafikselskabet Movia etableret forsøg med flere tiltag for at nedsætte udledningen yderligere. Der arbejdes på flere fronter. Mindre busser, hvor det er muligt. Hybrid- og/eller biodieselbusser og rene elbusser er på tale, men her er der begrænset udvalg. Muligheden for kobling til projekt "Smart City Kalundborg" undersøges, ligesom vi indgår i en dialog med det lokale raffinaderi om et grundlag for produktion af fornybar biodiesel i Kalundborg.

 

Adgang til natur og rekreative områder

Kommunalbestyrelsen har fokus på naturfagsundervisningen, og ønsker derfor, at skoler og institutioner har gode muligheder for at benytte offentlig transport til fx Røsnæs Naturskole, Fugledegård og lignende naturformidlingscentre. Lettere adgang til grønne og rekreative områder vil ligeledes understøtte et andet af kommunens indsatsområder, nemlig sundhedsfremme. Der skal være mulighed for, at de, der ikke har bil, eller som ønsker en mere miljørigtig adfærd, kan køre med bus til kystområderne, skovene og naturområder i almindelighed. 

 

Forskellige servicebehov

Det hjælper ikke meget at have et stoppested tæt ved boligen, hvis ikke bussen kører derhen, hvor man skal, eller den ikke kører på det tidspunkt, man har brug for det. Servicen af et kollektivt transportsystem handler bl.a. også om i hvilke tidsrum og hvor hyppigt, bussen kører, samt hvor hyppigt man skal skifte. Spørgsmålet om, hvad der er et godt serviceniveau i et kollektivt transportsystem, afhænger af hvilke kundegrupper, man ser systemet ud fra, samt hvilke forventninger, man kan have i forskellige geografiske områder. Nogle kundegrupper har behov for, at bussen kommer tæt på rejsemålet. Det gælder fx gangbesværede. For andre er sikkerheden, når man skal til og fra bussen, af helt afgørende betydning. Det gælder fx mindre skolebørn. Og for andre igen er det allervigtigste, at man kan komme hurtigt, hyppigt og direkte frem, hvor man skal. Det gælder fx pendlere.  

Sidst opdateret 28/05-2013

Status i den politiske proces

Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den

18. december 2013.

Informationer på kort

> Kommunens digitale kortside

Kalundborg Kommune - Klosterparkvej 7 - 4400 Kalundborg teknik.miljo@kalundborg.dk

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Kalundborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies