Kommuneplan
2013-2024

  

Miljøvurdering

Af stiplanen fremgår offentligt tilgængelige stiers forløb og det planlagte stinet i kommunen. Stiplanen er grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger om at gennemføre konkrete stistrækninger. Generelt vil de nye stier først blive aktuelle, når nærmere aftale er opnået med de pågældende lodsejere.

 

Stiplanen er bl.a. udarbejdet for at opnå kommunalbestyrelsens mål om at sikre adgang til karakterfulde landskaber, strande og kulturmiljøer. Derudover er det målet at stiplanen skal sikre gode muligheder for at færdes på cykel og til fods i byerne. 

 

Stiplanen er en revision af stiplanen fra 2009. Især eksisterende stier er revideret og flere er nu med i stiplanen. Derudover er der som følge af arbejdet med Grøn plan for Høng, Svebølle og Kalundborg samt efterbehandlingsplan for graveområdet ved Bregninge indarbejdet nye forslag til stier.

 

Eksisterende forhold

Der foreligger en eksisterende stiplan fra kommuneplan 2009, som pga. stor interesse og ny planlægning er revideret i forbindelse med revision af kommuneplanen. Ved høringen af stiplanen far 2009 kom der mange nye stiforslag. En stor del er indarbejdet i stiplan 2013. Stiplanen fra 2009 har fokus på det åbne land. Der har derfor været et ønske om at revidere planen og særligt i byområderne. I forbindelse med revision af kommuneplanen er der derudover udarbejdet grønne planer for Kalundborg, Svebølle og Høng samt en efterbehandlingsplan for Bregninge Graveområde. I disse planer er der forslag til stier, som er indarbejdet i den nye stiplan. 
 

Miljøpåvirkning

De væsentligste miljøpåvirkninger ved stiplanen vurderes at være natur og befolkning.

 

Natur
Der er i stiplanen to typer stier; trafikstier og rekreative stier. Trafikstier skal fortrinsvis etableres i forbindelse med eksisterende veje og inddrager som hovedregel ikke nyt areal. De rekreative stier kan ligge langs veje og være interne stier i byerne, men kan også være nye stier i det åbne land. Stier i det åbne land vil ofte være trampestier og vil som udgangspunkt ikke have den nogen stor direkte påvirkning af miljøet. Den indirekte påvirkning som følge af øget færdsel kan have en påvirkning af visse naturtyper eller arter, og vil blive behandlet i det nedenstående.

 

Befolkning
Ved at have et sammenhængende (trafik)stisystem i byerne sikres mulighed for at cykle til og fra henholdsvis arbejde og skole. Dette vil som udgangspunkt have en gavnlig effekt på borgernes sundhed. De samme er gældende for rekreative stier, der giver mulighed for gå, løbe og cykle ture i byerne og særligt i det åbne land.
 

Stier i Natura 2000-områder

Når der træffes afgørelse om planlægning m.m. indenfor grænserne af et Natura 2000-område, skal Kommunalbestyrelsen sikre varetagelse af områdets beskyttelsesinteresser jf. Miljømålsloven. Dette sker i første omgang ved at vurdere om et givent planforslag i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-området væsentligt.

 

Enkelte nye forslag til stier er beliggende indenfor Natura 2000-områder. Stierne ligger i Natura 2000-område nr. 154, nærmere bestemt i habitatområde nr. 135 – Sejerø bugt og Saltbæk Vig og Fuglebeskyttelsesområde nr. 94 – Sejerø bugt og Nekselø, og i Natura 2000-område nr. 156, der udgøres af habitatområde nr. 137 - Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Stiforslagenes eventuelle påvirkning vurderes enkeltvis i de efterfølgende afsnit.

 

En række eksisterende stier i habitatområder registreret og er nu en del af stiplanen. Stierne er ikke miljøvurderet, da stiplanen ikke er grundlag for ændringerne, men indgår i vurderingen nedenfor som del af den kumulative påvirkning. På Nekselø, hvor eksisterende stier er registreret og indarbejdet i planen, er det et krav i fredningen af øen, at der er offentlig ad-gang. Fredningen skitserer et stinet, som svarer til det, der faktisk er etableret og nu indarbejdet i stiplanen.
 

Nyt forslag til stier mellem Kaldred og Bregninge

Bregninge Å er beliggende i habitatområde 137 og løber i et mere eller mindre udrettet løb syd for Kaldred Ferieby i hvad der kan betragtes som en ådal – landskabet i området er dog overordnet set lavtliggende. Langt hovedparten af arealet indenfor habitatområdets grænser er § 3-beskyttede moser, der uden drift har udviklet sig til ellesump og rørskov. Enkelte mere lysåbne enge og kær findes i området, til dels afgræssede af kreaturer. Også selve åen er § 3-beskyttet.

 

I kommuneplanen er der udlagt et forslag til rekreativ sti, som kan være med til at binde råstofgravene i området bedre sammen, efter de er udnyttet og efterbehandlet. Stien løber fra Løgtved til Kaldred ferieby og gennemskærer habitatområdet. Stien forudsætter, at der anlægges en bro over Bregninge Å, hvilket kun er tilfældet hvis der etableres en vej fra syd til grusgraven nord for Bregninge Å. Dette forløb er beskrevet i ”Udvidelse af råstofindvinding ved Kaldredgård – Strategisk miljøvurdering og VVM-redegørelse. Tillæg nr. 20 - Kommuneplan 1997-2008 for Bjergsted Kommune.”
 

Kort 7.2.d. Stiføringen i Natura 2000-området mellem Viskinge og Kaldred Ferieby miljøvurderes

 

1016 Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1149 Pigsmerling (Cobitis taenia )
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
1355 Odder (Lutra lutra)
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
3260 Vandløb med vandplanter
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (orkidélokaliteter)
6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe
7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9150 Bøgeskove på kalkbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser
910E *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Udpegningsgrundlag Habitatområde nr. – 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å.
* angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper).
 

Særligt prioriterede naturtyper og arter

Langs Bregninge Å nedstrøms Bregninge by findes udstrakte pilekrat og rørskove, stedvis med vældpræg, og flere steder ses en vegetation som indikerer tidligere drift i form af græsning og/eller høslet.

 

Fem naturtyper i udpegningsgrundlaget er særligt prioriterede. Det drejer sig om surt overdrev (6230), Avneknippemose (7210), Kilder og væld med Kalkholdig (hårdt) vand (7220), Skovbevoksede tørvemose (91D0) og Ellesump (91E0).

 

Særligt interessant er en forekomst nord for Løgtved Plantage, relativt tæt på den foreslåede sti. Her findes naturtypen rigkær i mosaik med den prioriterede naturtype avneknippemose (7210). På samme lokalitet findes den sjældne søtype kransnålalgesø (3140).

 

Af udpegningsgrundlagets arter er Stor Vandsalamander og Odder formentligt til stede i nærområdet til den foreslåede sti, dertil er den relativt vidt udbredte bilag IV-art Spidssnudet Frø givetvis også til stede.

 

Sumpvindelsnegl er fundet i Gammelrand mose længere opstrøms Bregninge Å. Fundet blev gjort i NOVANA-regi i 2005, og det er sandsynligt at arten findes yderligere enkelte steder i området, f.eks. i det ovennævnte rigkær.

 

Pigsmerling er registreret på tre vandløbsstationer umiddelbart opstrøms østgrænsen af Natura 2000-området. Den forekommer utvivlsomt også nedstrøms herfor.
 

Påvirkning af naturtyper og arter

En påvirkning af naturtyper kunne bestå i en direkte ændring fx. fra naturareal til befæstet areal, eller virkningen kunne være indirekte i form af ændringer eller forstyrrelser af forhold der betinger opretholdelsen af en naturtype, fx. bortdrivning af græssere, der opretholder lysåbne lokaliteter. Der er ikke registret habitatnatur umiddelbart op ad stiføringen, den vurderes derfor alene at kunne give indirekte påvirkning.

 

Den foreslåede, vejledende markerede stiføring for den rekreative sti løber langs en foreslået midlertidig udkørselsvej fra grusgravning ved Bregninge gård. Omfanget af vejtrafik er estimeret til 90 lastbiler pr. døgn, at vejen samtidig benyttes som rekreativ sti, hvor fra folk i nærområdet går eller cykler, vurderes i denne sammenhæng ikke at bidrage med nogen væsentlig påvirkning. Den rekreative færdsel må dog forudsættes primært at ske udenfor arbejdstiden så længe grusgravningen står på, og perioden med menneskelig bevægelse vil derfor i en årrække vare det meste af dagen. Uden belysning på stien forventes brugen dog at være stærkt begrænset i de mørke timer, hvilket skulle give odderen rigeligt med tid til at færdes og søge føde i området. Samtidig vil dyrene i noget omfang kunne tilvænnes den færdsel (både lastbiltrafik og cyklende/gående trafik) der vil følge stien relativt snævert, og naturlige skjul i form af skærmende beplantning (rørskov og pile- og ellesump) vurderes at yde god dækning så konflikter og stress undgås.
 

Konklusion

Stien som er afhængig af vejprojektet vil ikke have nogen særskilt negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper og arter omfattet af EU's direktiver om beskyttelse af habitater og fugle vil ikke blive påvirket væsentligt.

 

Afværgeforanstaltninger

Stiføringen er afhængig af et vejanlæg til en grusgrav, der er vurderet som en del af en VVM-redegørelse. Eventuelle påvirkninger af habitatområdet er derfor så vidt muligt afværget i forbindelse med planlægningen for grusgraven, anlæggelse af vejanlæg forudsætter således en genslyngning af Bregninge Å på en strækning vest for vejanlægget. Grusgraven vil med tilhørende anlæg som helhed skabe grundlag for en øget biodiversitet, idet efterbehandlingen sigter mod en udformning, som tilgodeser flere af de arter, som habitatområde nr. 137 er udpeget på grundlag af, herunder særligt odderen.
 

Nyt forslag til stier øst for Svebølle

Bregninge Å er beliggende i Habitatområde 137. Langt hovedparten af arealet indenfor habitatområdets grænser er § 3-beskyttede moser, der uden drift har udviklet sig til ellesump og rørskov. Enkelte mere lysåbne enge og kær findes i området, til dels afgræssede af kreaturer. Også selve åen er § 3-beskyttet.

 

I kommuneplanen er der udlagt et forslag til rekreativ sti, som kan skabe bedre forbindelse mellem Svebølle og Bjergsted bakker. Naturområderne øst for Svebølle kan blive et stort aktiv, hvis adgangen lettes, bl.a. med denne sti. Stien følger en kørevej i skoven i udkanten af habitatområdet.
 

Kort 7.2.e. Den nord/syd gående sti øst for Svebølle er et nyt forslag til stiføring i stiplan 2013 og miljøvurderes

 

Særligt prioriterede naturtyper og arter

Fem naturtyper i udpegningsgrundlaget er særligt prioriterede. Det drejer sig om surt overdrev (6230), Avneknippemose (7210), Kilder og væld med Kalkholdig (hårdt) vand (7220), Skovbevoksede tørvemose (91D0) og Ellesump (91E0).

 

Sumpvindelsnegl blev fundet i forbindelse med overvågning/eftersøgning af vindelsnegle i Novana-regi 2005. Fundet blev gjort i et rigkær ved Gammelrand Mose øst for Løgtved. Det er sandsynligt at arten findes yderligere enkelte steder i området.

 

Pigsmerling er registreret på tre vandløbsstationer umiddelbart opstrøms østgrænsen af Natura 2000-området. Den forekommer utvivlsomt også nedstrøms herfor.

 

Af udpegningsgrundlagets arter er Stor Vandsalamander og Odder formentligt til stede i området, dertil er den relativt vidt udbredte bilag IV-art Spidssnudet Frø givetvis også til stede.
 

Se ovenstående tabel for udpegningsgrundlag.

 

Påvirkning af naturtyper og arter

En påvirkning af naturtyper kunne bestå i en direkte ændring fx. fra naturareal til befæstet areal, eller virkningen kunne være indirekte i form af forstyrrelser, der som en afledt effekt medfører ændringer.

 

I den sydlige del løber stien gennem et DEVANO-kortlagt område, registreret som bøgeskov på muldjord med god naturtilstand. Størstedelen af stiføringen følger eksisterende spor i skoven, derfor vil

der ikke være nogen direkte påvirkning af naturtypen.

 

Stien løber i udkanten af habitatområdet i skoven, og øget færdsel og dermed forstyrrelse vurderes ikke at give nogen væsentlig påvirkning af de åbne områder udenfor skoven. I forhold til odder vurderes niveauet af forstyrrelser ikke at blive væsentligt forøget, siden stien befinder sig på god afstand af odderens primære levested langs åen.
 

Konklusion

Naturtyper og arter omfattet af EU's direktiver om beskyttelse af habitater og fugle vil ikke blive påvirket væsentligt.

 

Afværgeforanstaltninger

Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.
 

Nyt forslag til stier på Eskebjerg Vesterlyng

Eskebjerg Vesterlyng består af hævet stenalderhavbund, hvis sand- og grus er formet af vinden som et klit- og hedelandskab. Området er en del af Habitatområde 135 og EF fugle-beskyttelsesområde 94. Her finder man et af Sjællands bedst bevarede og mest artsrige klit-områder, med et stort antal sjældne og rødlistede plantearter. Særligt karakteristisk for området er de mange ener.

 

I kommuneplanen er der udlagt et forslag til rekreativ sti, som forbinder Enghavevej med den eksisterende sti gennem Vesterlyng. Stien var også en del af kommuneplan 2009, men linjeføringen er ændret med 2013 revisionen. Stien kan medvirke til at der oprettes et sammenhængende stisystem i området til gavn for besøgende i området.
 

Kort 7.2.f. Stiføringen i den sydlige del af Vesterlyng miljøvurderes

 

1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri)
1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
1188 Klokkefrø (Bombina bombina)
1355 Odder (Lutra lutra)
1419 Enkelt månerude (Botrychium simplex )
1903 Mygblomst (Liparis loeselii)
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150 * Kystlaguner og strandsøer
1160 Større lavvandede bugter og vige
1170 Rev
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde
1220 Flerårig vegetation på stenede strande
1230 Klinter eller klipper ved kysten
1310
 
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand
1330 Strandenge
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser
2120 Hvide klitter og vandremiler
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)
2190 Fugtige klitlavninger
2250 * Kystklitter med enebær
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3260 Vandløb med vandplanter
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)
6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv
7230 Rigkær
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Udpegningsgrundlag Habitatområde nr. 135 - Sejerø bugt og Saltbæk vig.
* angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper).

 

A081 Rørhøg (ynglende)
A122 Engsnarre (ynglende)
A132 Klyde (rastende)
A191 Splitterne (ynglende)
194 Havterne (ynglende)
A062 Bjergand (rastende)
A063 Ederfugl (rastende)
A065 Sortand (rastende)
A066 Fløjlsand (rastende)

Udpegningsgrundlag EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 94 - Sejerøbugt og Nekselø.

 

Særligt prioriterede naturtyper og arter

På Eskebjerg Vesterlyng findes fine eksempler på de prioriterede naturtyper grønsværsklit (2130), klithede (2140), klitlavning (2190) og navnlig enebærklit (2250). 
 

Splitterne og Havterne findes på Nekselø, navnlig ved Sømosen. De resterende fuglearter er ikke nærmere kortlagt. Kun rørhøg kan formodes at have nogen videre tilknytning til land-arealerne nær den foreslåede sti, da rovfuglen søger føde på åbne arealer.
 

Påvirkning af naturtyper og arter

En påvirkning af naturtyper kunne bestå i en direkte ændring fx. fra naturareal til befæstet areal, eller indirekte i form af ændringer eller forstyrrelser af forhold der betinger opretholdelsen af en naturtype, fx. bortdrivning af de græssere, der opretholder lysåbne lokaliteter.

 

Stien løber gennem et DEVANO-kortlagt område. Området er registreret som Enebærklit med delområder med Rigkær. Naturtypen er afhængig af græsning. Øget færdsel kan skræmme græsserne væk, men græsserne da er tamkvæg vurderes dette ikke at være et problem.

 

Stien i sig selv vil udgøre et lille areal og vil formentligt blive udlagt som en trampesti, den direkte påvirkning vil derfor være uvæsentlig og kan sammenlignes med de stier som kreaturerne træder.

Rørhøgen har sin rede i rørskove, og det vides ikke om arten yngler på Vesterlyngen. Det ikke forventningen at stien og den øgede færdsel vil komme nær ynglestedet på grund af det våde og utilgængelige terræn, påvirkningen vurderes derfor at være uden betydning.

 

Området er fredet og der er som udgangspunkt ikke mulighed for at anlægge nye stier. En etablering vil således kræve en dispensation fra fredningen og den nærmere påvirkning af området vil ved eventuelt anlæg blive belyst. Stien kan kun anlægges såfremt den ikke strider mod fredningens formål
 

Konklusion

Naturtyper og arter omfattet af EU's direktiver om beskyttelse af habitater og fugle vil ikke blive påvirket væsentligt.

 

Afværgeforanstaltninger

Stiforløbene er vejledende og inden anlæg vil den nærmere planlægning belyse relevante problemstillinger, og det eksakte forløb kan herefter justeres.
 

 Se hele miljøvurderingen af Kalundborg Kommuneplan:

Indledning Rammer og retningslinjer
Ikke teknisk résume Erhverv
Baggrund Detailhandel
  Solcelle- og solfangeranlæg
  Stier
Sidst opdateret 08/05-2013

Status i den politiske proces

Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den

18. december 2013.

 

Siden er ændret den 29. september 2014 som følge af vedtaget kommuneplantillæg nr. 1 - Klimatilpasning.

Siden er ændret den 3. juni 2015 som følge af vedtaget kommuneplantilæg nr. 3 - Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By.

Kalundborg Kommune - Klosterparkvej 7 - 4400 Kalundborg teknik.miljo@kalundborg.dk

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Kalundborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies