Kommuneplan
2013-2024

  

Arbejdskraft og beskæftigelse

De kommende års udfordringer på arbejdsmarkedet er at fastholde en høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens og undgå, at der sker en udstødning fra arbejdsmarkedet i forbindelse med en midlertidig afmatning.

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • virksomhederne i kommunen kan få den arbejdskraft de efterspørger
  • tiltrække kvalificeret arbejdskraft og understøtte virksomhedernes rekrutteringsgrundlag gennem en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
  • arbejde for at kompetence- og uddannelsesniveauet løftes, herunder at flere unge skal have en uddannelse
  • sikre bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension og antallet af lange sygedagpengeforløb skal nedbringes

  • langtidsledigheden skal begrænses

Redegørelse

På beskæftigelsesområdet fastsætter Beskæftigelsesministeren årligt de indsatsområder, der danner rammen om kommunernes indsatser i de årlige beskæftigelsesplaner

 

Befolkningstallet i Kalundborg er indenfor de seneste 3 år faldet fra 49.741 i 2008 til 48.632 i 2011 svarende til et fald på 2,2 pct. Af de 48.632 indbyggere i 2011 er 31.941 i den erhvervsaktive alder – dvs. mellem 16 og 66 år. (december 2011). Knap 70 pct. heraf indgår i arbejdsstyrken – som beskæftigede eller ledige – mens de øvrige er uden for arbejdsstyrken, fx under uddannelse, hjemmegående eller pensionerede. Arbejdsstyrken er faldet fra 24.438 personer i 2008 til 22.018 personer i 2011 svarende til et fald på knap 10 pct. I samme periode er antallet af beskæftigede faldet med godt 11 pct.

 

Uanset at der forventes en mere gunstig udvikling på arbejdsmarkedet fremover, står Kalundborg Kommune over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til den lokale beskæftigelsesindsats.

 

Arbejdskraftudbud

Der er behov for et dynamisk arbejdsmarked. Ledige job skal besættes hurtigt, og personer ramt af arbejdsløshed skal hurtigt kunne få et nyt job. Mange finder selv et nyt arbejde, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer til at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud på vej mod job og selvforsørgelse.

 

Jobcentret skal sikre, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme, og der skal gøres en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af den 2-årige dagpengeperiode, således at udstødning fra arbejdsmarkedet i videst mulige omfang undgås. Samtidig er det vigtigt, at jobcentret fastholder fokus på at få de svagere grupper i beskæftigelse og sætter ind med forebyggende indsats, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet reintegreres på arbejdsmarkedet i stedet for at tilgå permanent offentlig forsørgelse. Det er generelt vigtigt, at jobcentret tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov, når den konkrete indsats tilrettelægges.

 

Virksomhederne er en vigtig medspiller i denne indsats, og samarbejdet med virksomhederne skal derfor styrkes. Det skal dels medvirke til at få ledige hurtigere i job og unge uddannelsesafklaret, dels medvirke til at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for – både nu og i fremtiden.

 

I alle sammenhænge er det centralt, at jobcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så den aktive indsats kan målrettes herunder uddannelsesindsatsen. Jobcentret kan dog kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem den aktive indsats herunder uddannelsesindsatsen, hvis virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på arbejdsmarkedet kendes - ikke mindst lokalt, og hvis de lediges ønsker og forudsætninger er kendte.

 

Den aktive beskæftigelsesindsats kan ikke skabe nye job, men den kan hjælpe ledige til jobåbningerne på arbejdsmarkedet og hindre, at svagere ledige parkeres på permanent offentlig forsørgelse f.eks. gennem motiverende og afklarende samtaler samt et godt og professionelt samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne. 

 

Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen fortsat medvirker til at øge arbejdsudbuddet, og dermed modvirker følgerne for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien af de kommende års demografiske udvikling. Der vil ske en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de kommende år, som ikke umiddelbart modsvares af en tilsvarende tilgang fra de yngre årgange. Læs kommuneplanens afsnit om uddannelse.
 

Pendling

Kalundborg kommunes afstand til Hovedstadsområdet betyder, at Kalundborg ved siden af et lokalt arbejdsmarked inden for kommunen også indgår i et regionalt arbejdsmarked med især Holbæk og Slagelse og i det bredere sjællandske arbejdsmarked omkring Hovedstadsområdet.   
 

Ca. to tredjedele af de beskæftigede med bopæl i Kalundborg Kommune arbejdede inden for kommunegrænsen i 2011. Knap 8.000 pendler dagligt på job over kommunegrænsen til fx Slagelse-, Holbæk- eller Hovedstadsområdet, mens knap 5.000 andre pendler ind over kommunegrænsen til Kalundborg kommune på job.

 

Udfordringer  

En langsigtet mangel på arbejdskraft – som resultat af den demografiske udvikling, men allerede udtalt inden for nogle brancher – har været i fokus i de seneste år.

 

Finanskrise og den aktuelle økonomiske afmatning med stigende ledighed tegner et mere kompliceret arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedet på kort sigt skal imødegå finanskrisens eftervirkninger og på lang sigt sikre arbejdsstyrkens omfang og kompetenceudvikling. 

 

Kommunalbestyrelsen lægger vægt på at sikre en tilstrækkelig boligmasse i forhold til antallet af arbejdspladser i kommunen, gennem et varieret udvalg af boliger til de af virksomhedernes medarbejdere, der ønsker at bo i Kalundborgområdet. Samtidig ønsker kommunen, at der skal være tilstrækkeligt mange og attraktive arbejdspladser til kommunens borgere. Den fortsatte udvikling af Kalundborg kommune som en attraktiv bosætningskommune er desuden en forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Kommunalbestyrelsen er dog opmærksom på, at en økonomisk attraktiv boligmasse kan medføre en skævvridning i bosætningsmønstret, hvor økonomisk og socialt svage grupper tiltrækkes med øgede udgifter til sociale ydelser til følge. Statens nedrivningspulje, hvor der kan søges tilskud til nedrivning af tomme utidssvarende boliger i landdistrikterne, og som allerede har været brugt i den seneste planperiode, kan bl.a. bruges til at imødegå denne problemstilling.

 

En dynamisk balance mellem antallet af attraktive arbejdspladser og antallet af attraktive boliger i kommunen er dels afgørende for kommunens fremtidige udvikling, men kan også bidrage til at begrænse og reducere pendlingen, der bl.a. i klimasammenhæng er problematisk – især hvis der ikke kan benyttes kollektive transportmidler. Læs Kommuneplanens afsnit om klima.

Sidst opdateret 04/05-2015

Status i den politiske proces

Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den

18. december 2013.

Informationer på kort

> Kommunens digitale kortside

Kalundborg Kommune - Klosterparkvej 7 - 4400 Kalundborg teknik.miljo@kalundborg.dk

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Kalundborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies