Kommuneplan
2013-2024

  

Kalundborg planområde

Bypanorama Kalundborg by

Under de Lokale forhold for Kalundborg planområde finder du indledningsvis en karakteristik af planområdet. Lokale forhold er planvisioner, der gennemgår udbygningsmuligheder og andre tiltag for relevante emner fra Hovedstrukturen.

Karakteristik af Kalundborg planområde

 

Planområdet på 13.560 ha er karakteriseret ved de lange kyststrækninger omkring Asnæs og Røsnæs og de brede enge i dalstrøget mod Kalundborg Fjord. Umiddelbart øst for Kalundborg ligger landsbyerne Årby, Rørby, Kåstrup, Tømmerup m.v. beliggende på toppen af dalsiderne. En bred vifte af landsbyer er beliggende nedenfor højderyggen mod nord.

 

Kalundborg by er kommunens hovedcenter. Planområdet har ca. 24.000 indbyggere, heraf bor ca. 17.500 i Kalundborg samt ”forstæderne” Spangsbro og Årby.

 

Kalundborg Havn er beliggende i fjordbunden med store bagvedliggende erhvervsarealer, mens Kalundborg bymidte og købstadens primære beboelsesområder er beliggende i det sydvendte skrånende terræn mod fjorden.

 

Kalundborg er kommunens vigtigste detailhandelsby og udgør et væsentligt servicecenter i Nordvestsjælland. Kordilgade er byens førende handelsgade, hvor der findes et bredt udvalg af butikker. 

 

Landskab og natur

Planområdet er mod vest præget af de to langstrakte halvøer Asnæs og Røsnæs.

 

Røsnæs er karakteriseret ved høje bakkepartier og stejle skrænter mod Kalundborg Fjord og det brede forland ved Sejerøbugten i den østlige del. Den vestlige del af Røsnæs, hvoraf store arealer er fredede, er et terrænmæssigt varieret kystlandskab af stor herlighedsværdi. På Røsnæs findes ingen større skovområder, men flere af de markante slugter mod fjorden er præget af tæt bevoksning.

 

Asnæshalvøen er terrænmæssigt mere jævn og fremstår som et typisk herregårdslandskab med store opdyrkede flader opbrudt af skovparceller.

 

Mod øst findes dalsystemet langs Kærby Å bag Kalundborg Fjord. Dalprofilen er ikke skarpt skåret, men der er en terræn forskel på ca. 20 m fra å-løbet i bunden af dalen til Tømmerup Kirke, der er placeret i kote 21 på toppen af den nordlige dalside. Nord og øst for Tømmerup findes markante hatteformede bakkepartier, der i øvrigt også findes længere mod vest - omend i mindre størrelse - omkring Lerchenfeldvej og Herredsåsen i den nordlige kant af Kalundborg byområde.

 

Kalundborg Fjord er udpeget internationalt naturbeskyttelsesområder. Spidsen af Røsnæs og Tømmerup Banke er fredet for deres landskabelige og biologiske værdi og vedligeholdes begge som overdrevsarealer. Derudover knytter naturinteresserne i området sig til lavbundsarealer som Tranemosen og Kærby Enge samt de mange lavninger på de stærkt kuperede arealer. 

 

Kalundborg By

Kalundborg blev grundlagt i 1170 af Esbern Snarre. Byen blev anlagt med kirke og gader mellem to borge på et bakkedrag hævet over kystlandskabet. Byen oplevede i senmiddelalderen stor fremgang, en del af rigets forvaltning blev samlet på Kalundborg Slot og i 1400 årene opførtes en række stenhuse for de bedst stillede. 

 

Øst for Højbyen, mellem Møllebakken og fjorden, lå landsbyen/fiskerlejet Kordel. Der var således fra et tidligt tidspunkt tale om en form for dobbeltby; den strategisk placerede højby, der blev omgivet af en grundmuret bymur med tårne i midten af 1300-tallet, og en nedreby med en naturlig beliggenhed ved indfaldsvej og adgangen til fjorden ad Skibbrogade. Kordel blev indlemmet i købstaden i ca. 1649, indtil da skulle købmænd og handlende bo i Højbyen.

 

En ny epoke med Kordilgade som byens hovedstrøg tog fart i 1700-årene, hvor handel, håndværk og korneksport gav grundlag for byens udvikling. i slutningen af 1800-tallet var oprettelse af jernbanen og udvidelser af havnen medvirkende til den industrielle vækst omkring århundredeskiftet. Befolkningstallet forøgedes betydeligt og nye boligkvarterer skød op syd for Højbyen og Kordilgade.

 

De karakteristiske kvarterer med tætstillede arbejderboliger sydøst for Højbyen ved Strandstræde mv. var et resultat af denne udvikling.

Byen indeholder flere grønne områder med store rekreative værdier. I midtbyen er Møllebakken, Munkesøparken og Gisseløre med til at give byen et grønt præg. Længere ude på Røsnæs er især Kystskoven velbesøgt. 
 

Øvrige byer

Andre byzonebyer udgøres i planområdet af Kåstrup-Spangsbro, Årby, Rørby og Ulstrup med tidstypiske parcelhusudstykninger fra ca. 1960-erne og frem samt enkelte tætte lave bebyggelser.

 

De afgrænsede landsbyer i landzone udgøres af: Tømmerup, Andaks, Ubberup, Kærby, Ugerløse, Bastrup, Brokkebjerg, Illerup, Saltbæk, Vollerup, Kallerup, Ågerup, Nyby og Bjørnstrup. 
 

Kulturmiljøer og kulturarv 

Kalundborgs historie har resulteret i en lang række værdifulde byggerier med Vor Frue Kirke fra 1200-tallet som den mest prominente. Havnen og byens centrale placering i Danmark har medvirket til Kalundborgs udvikling og betyder, at der i dag ud over middelalderborgen og Højbyen er en lang række historisk værdifulde områder, der er udpeget som værdifulde kulturmiljøer fx De 100 huse, Møllebakken og byggeforeningshusene på Vedels- og Birchsgade.

I den sydlige del af planområdet findes Hovedgården Lerchenborg, opført midt i 1700-tallet som rokoko-anlæg, med fredede bygninger og et ejerlav, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Det samme er de tre husmandsudstykninger syd for Lerchenborg. Øst for hovedgården findes bl.a. landsbyerne Årby og Melby.

 

De nyere byområder på Røsnæs er bygget op omkring landsbyerne Raklev, Ellede, Nyrup og Ulstrup mod vest. I det lave opdyrkede landskab mod nordøst findes landsbyerne Svenstrup, Vollerup m.fl., hvis kystnære jorde er udstykket til sommerhusområder. Længst mod øst findes en koloni af tætliggende landsbyer som fx Illerup, Kåstrup og Ubberup. Flere af de nævnte velbevarede landsbyer er udpeget som kulturmiljøer og er, ligesom Røsnæsgården på spidsen af Røsnæs, nærmere beskrevet i kommuneplanens beskrivelser af de udpegede kulturmiljøer.

 

Der er fredninger omkring landsbykirkerne. 
 

Infrastruktur

De gamle vejforbindelser til Kalundborg fra nabokøbstæderne Slagelse og Holbæk er stadig de primære indfaldsveje. Jernbanen fra Roskilde blev ført igennem til Kalundborg i 1874. I de følgende år udvidedes Kalundborg Havn af flere omgange og er i dag en af landets tre største havne.

 

En opgradering af rute 23 vil betyde, at der føres motorvej helt til Kalundborg. 
 

Besøgsmål og turisme

Kalundborg ligger i naturskønne omgivelser, og der er allerede tidligt i sidste århundrede sket en turistmæssig udvikling, især på Røsnæs langs Kalundborg Fjord, hvor der er etableret flere store institutioner, hoteller og sommerhusområder. Selve næsset er et attraktivt naturområde med naturskole.

 

Kalundborg by har en række turismefaciliteter og -virksomheder, fx et byhotel, et vandrerhjem, flere B&B-overnatningssteder og en række spisesteder. Byen er færgehavn med trafik til/fra Samsø og Jylland. Den har både en ældre lystbådehavn i det gamle havneområde og et havneafsnit med lystbådepladser i Vesthavnen. Kalundborg by har ikke de store turistattraktioner, men der er dog en del besøgende i kirken og på Kalundborg Museum.

 

Kalundborg Kommune har en meget stor andel erhvervsturisme, ikke mindst pga. de store virksomheder i Kalundborg By. Læs mere om turisme i kommuneplanens hovedstruktur.
 

Erhverv

Kalundborg by har en aktiv erhvervshavn samt store sammenhængende erhvervsarealer til tungere erhverv. Kalundborg by har særlige potentialer i kraft af byens dybvandshavn med vanddybde på op til 15 m., hvilket betyder, at havnen kan håndtere skibe med stor dybde og stor last og dermed være lokaliseringsmulighed for større havnebrugende industrier og procesvirksomheder.

 

Langs de overordnede veje hhv. Slagelsevej og Asnæsvej er lokaliseret erhvervsarealer primært til tungere erhvervsvirksomheder. Langs Holbækvej er der erhvervsområder primært til lettere erhvervsvirksomheder med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Mellem boligområder og erhvervsarealer til tungere erhverv er der enten udlagt erhvervsområder til lettere erhverv eller grønne beplantningsbælter.

 

I de mindre bysamfund i Kalundborg planområde er der enten mindre erhvervsområder til lettere erhverv eller områder til blandet bolig og erhverv til lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder.

Sidst opdateret 14/05-2013

Status i den politiske proces

Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den

18. december 2013.

Kalundborg Kommune - Klosterparkvej 7 - 4400 Kalundborg teknik.miljo@kalundborg.dk

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Kalundborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies